Fra en lys entré – ofte med et godt garderobeskab – kommer du til det flotte badeværelse med væghængt toilet med soft close-sæde, og skabe fra JKE-design samt vaskesøjle og naturligvis gulvvarme.

Samme løsning går igen i andre rum, der forsynes med fjernvarme via termostatstyrede gulvarmepaneler.

JKE design-køkkenet har hvide, grebsfrie låger og er udstyret med induktionskogeplader, indbygningsovn, integreret køle-fryseskab, opvaskemaskine fra Siemens.

Der er fine parketgulve i ask med mat lak i alle boliger.

Alle boligerne er lyse og har adgang til enten egen altan eller terrasse – og selvfølgelig til grønt fællesareal, der lægger op til at nyde morgenkaffen eller et glas vin på en lun aften.

Til alle lejemålene er der fri parkering samt en stor fælles tagterrasse.